Om os
Fiskeri & fritid stubbekøbing
Om Fiskeri & Fritid Stubbekøbing
I hjertet af Stubbekøbing ligger butikken Fiskeri & Fritid Stubbekøbing. Det er Henriette Rasmussen som er indehaver af Fiskeri & Fritid Stubbekøbing, som før har heddet Fiskernes Indkøbsforening.
Fiskernes indkøbsforening blev stiftet i 1961 af erhvervsfiskerne i Stubbekøbing. Siden starten har foreningen serviceret både erhvervsfiskere og private på hele Lolland-Falster og Sydsjælland. Men krisen for fiskeriet havde sat sine spor og i januar 2019 lukkede foreningen efter 58 år og i stedet blev der stiftet en selvstændig virksomhed ejet af Henriette Rasmussen, som kom til at hedde ”Fiskeri & Fritid Stubbekøbing”. Vi køre det samme koncept, men bare udviklet sortimentet.
Henriette har arbejdet i foreningen siden 1993, og i 2001 overtog hun den daglige ledelse efter hendes mor. Februar 2019 overtog Henriette det fulde ejerskab af butikken.
Hos Fiskeri & Fritid Stubbekøbing har vi alt hvad hjertet begærer inden for fiskeri, sejlads og fritid. Vi er leveringsdygtige inden for et bredt sortiment af maling, tekstiler og udstyr til både erhverv og privat.
Med over tusind varenumre har vi mange produkter på lager, men vi har ikke alt, navnlig ikke særligt sæsonbetonede og større produkter. Men vi gør en dyd ud af at undersøge, om vi kan skaffe varen inden for en overkommelig leveringstid.